Så dejlig en dag, smukt vejr. Jeg fik handlet trods alt for meget trafik. Der var så travlt ved slagteren, at jeg fik 4 koteletter med hjem, fremfor hakket oksefars. Så jeg skulle afsted igen. Nu har jeg så begge dele i fryseren, dog kun betalt for oksekødet, for det var en fejl fra slagterens side.

Midt i jeg var på farten, fik yngstepigen booket en hytte på en campingplads til uge 29. Vi bliver i Danmark her denne sommer, og det bliver så Djursland. Alt var jo ved at være væk i den periode, og udmelding om den begrænsede grænseåbning, har jo givet det sidste udslag.  Så vores ferie bliver på Krakær Camping, i en Trehøje Hytte.  Det bliver dejligt med nogle dage sammen med Otto og Frida, Så har jeg et par dage alene også, hvor det bliver udflugter hjemmefra. Jeg var ledig i 2019, så de store feriepenge er der ikke, det er kun understøttelse. Det begrænser mine udfoldelser. Har heldigvis fået sparet lidt op 😉

Jeg vågnede meget tidligt i morges/nat. En af mine skavanker drillede mig, så trætheden har fyldt lidt rigeligt gennem dagen, det gør at alt der kommer efter sidst på formiddagen foregår i slowmotion, hvis min koncentration skal være med, godt jeg ingen aftaler havde udenfor hjemmet, og jeg skulle være chauffør, for så måtte jeg have meldt afbud, det ville ikke have været forsvarligt at køre. Nu er kroppen i ro igen, krydser fingre for den ikke vækkes ved 3.15 tiden igen.

4 Comments

  • Catarina 31. maj 2020 at 17:39

    Aii hvor dejligt for jer med sådan en hytte. Jeg tør være på at Otto og Frida, kommer til at have en fest. Har de før været på en campingplads? sjovt så galt det kan gå hos en slagter 😂 men så har du da koteletter og endda helt gratis, selvom du måtte afsted igen.
    Øv med at vågne tidligt… håber det går bedre. 😊
    Ha` em god aften Karin 😊

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 1. juni 2020 at 05:38

      Ja det bliver en fest for Otto og Frida. De har været i Jesperhus 2 gange før, hvor de ligger i telt, og skal det igen en forlænget weekend sidst i august. Det var meningen de skulle afsted i dag og til fredag, men det er jo en forlystelsespark, først måtte de åbne 8. juni, ved godt der er sket ændringer, men da var afbestillingerne, ombookinger etc. foretaget.
      Ja, tænk en kotelet helt gratis, og det er ikke 1 af de små fra køledisken hos Rema 😃
      Det er lige en periode jeg må gennem, ved det bliver godt på den anden side
      Tak, og god anden pinsedag til dig.

      Reply
  • Madame 1. juni 2020 at 06:58

    Hvor lyder det dejligt, at I skal holde ferie i en hytte på en campingplads. Efter min mening er det en af de bedste måder at holde ferie på, når der er børn med. Min søn elskede vores campingferier – og det gjorde jeg også, da jeg selv var barn.

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 5. juni 2020 at 06:29

      Jeg var selv på camping som barn, det var så dejligt afstressende/afslappende. Har været afsted et par gange med børnene, og i år er det anden gang med Otto og Frida. Vi var jo i Jesperhus sidste år, hvor vi lå i telt. Nu bliver det hytte. Glæder mig meget.
      Tror mange har gode fortællinger fra deres campingferier.

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.