Skal lige afreagere

Jeg er jo i fleksjob, hvilket jeg er glad for. Jeg blev godkendt den 1. februar 2009. Jeg arbejder på et gymnasium som laboratorieassistent. Og elsker mit arbejde.

Det er mit første år, uha hvor er der mange regler og retningslinjer der skal undersøges. Jeg er i et fleksjob med 2/3 tilskud, og er sat til 25 timer pr. uge. Nu kommer det så, et gymnasium har jo andre måder at afholde ferie på, der er jo ikke elever på skolen. Så for jeg skal kunne afholde ferie, skal jeg altså være på skolen mere end de 25 timer pr. uge, jeg skal jo optjene til de dage der ligger ud over 5 ugers ferie. Det var første nød, og denne nød mødte jeg kun ved en tilfældighed. Jeg havde jo ikke spurgt. Okay, nu ved jeg så dette. Altså fra jeg møder ind her onsdag den 5. August, så skal jeg lige arbejde knapt 2 timer ekstra pr. uge, altså 26,75 time.

Næste step er så feriepenge under ferie. I mine papirer jeg har fået, da jeg kom i fleksjob står der, se pjecen “Ledighedsydelse når du holder ferie”. Derfor ringer jeg før min ferie. Her får jeg besked om at ringe til en på jobcenteret. Da jeg får kontakt til en på jobcenteret, siger han, at det er på ydelseskontoret. Ingen siger at der skal søges før jeg afholder ferien. Jeg har ikke omtalte pjece, men den har jeg fået siger de fra ydelseskontoret. Og i denne pjece står der, at jeg skal søge ydelsesgodtgørelse inden afholdelse af ferie.

Nu står jeg med påstand mod påstand.

For mig drejer det sig om 3 ugers løn, jeg er kun mig selv. Og den store psyke til denne kamp.

Når jeg så skal holde efterårsferie, bliver jeg virkelig straffet. Ledighedsydelse bliver beregnet af de seneste 3 mdr. arbejdsindtægt. Og da jeg har afholdt 3 ugers ferie i juli, og ja, juli lønsedlen jo er meget lille, og efterårsferien skal beregnes på gennemsnit. Hvor jeg bare glæder mig til vi skriver 1. Januar 2011, så har jeg optjent mine egne feriepenge hele 5 uger. Januar 2010 her mangler der jo 2 dage. Det betyder der mangler 2 dage til min vinterferie i 2011, som jeg skal søge om, og dem skal jeg søge om inden vinterferien begynder. Nu skal jeg altså huske det.

Nu fik jeg afreageret. Tusind tak. Det var tiltrængt. Skal nok finde en løsning.

No Comments

  • anjoe 2. august 2009 at 15:57

    Sikke et cirkus, jeg forstår godt dit behov for at afreagere – en løsning kunne være at bruge ferien på at sidde med en tiggerskål på et strøg, så at der kan komme lidt penge i kassen 😉

    Reply
  • abildjyden 3. august 2009 at 14:39

    # anjoe

    Super ide, æv det havde jeg ikke lige tænkt 🙂

    Lige når beskeden kommer, er der behov for at læsse af….. Jeg har fundet en løsning, så jeg overlever, desværre må jeg spænde livremmen meget ind, meget mere end ellers, den er temmelig stram i forvejen.

    Selvfølgelig sender jeg en anke afsted, men tror ikke på, det løser sig desværre. Jeg kan jo altid forsøge 😉

    Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.