Yngste pigen og jeg har været på udflugt. En lille mini ferie. Der var aftalt en hyggestund med en blogveninde, desværre var der sket lidt, og yngste pigen skulle ikke lige møde hende for første gang, når nu alt ikke lige var som det skulle være.

Yngste pigen og jeg hyggede os. Vi kom frem til campingpladsen, fandt ud af at sætte telt op, under meget stor morskab, pløkkerne var umulige at få i den hårde jord, og en ”gummihammer”, det havde mor og datter da ikke lige tænkt på, derfor var det skønt vejret var så smukt, myggenettet var for, ellers intet andet.

Vi hyggede nogle timer, med et tag selv Buffet, en travetur i Hasmark området, omkring et sommerhusområde, eller er det en blanding af kolonihaver og sommerhuse, nå ja, vi fik ikke spurgt nogen, så det lader vi stå usagt. Vi nåede at nyde en Breezer, inden det blev sengetid.

Fredag morgen, vi stod op, pakkede sammen, fik skiftet tøj, sat krøllerne, og nogle sorte streger på øjnene, inden turen gik til Odense. Vi ville shoppe amok. Fandt lige et sted, hvor vi fik lidt morgenkaffe, inden turen gik til centrum. Har lige en indskydelse,

Hvorfor skal vi piger altid gøres til grin med at finde rundt? Kører bil etc.?

clip_image002

Yngste pigen var chauffør, jeg var den der sagde hvor vi skulle hen. Vi kørte direkte til et P hus midt i Odense centrum, Fisketorvet. Her parkerede vi uhindret, der var masser af P-Pladser, det var under jorden, og der var ubegrænset P-tid.

Vi nød godt 4 timer i gågaden i Odense. Der blev købt, der blev kigget, der blev prøvet, der blev duftet, der blev grinet, og ja, vi fandt også et dejligt sted at spise Froggy´s Cafe, vi hyggede bare for vildt.

Da vi var blevet mættet gik turen til Rosengaardcenteret, igen skal ingen klandre piger for det at orientere sig. Vi spurgte om vej, inden vi kørte fra parkerings kælderen, og kørte direkte til P-pladsen ved Rosengaardcenteret. Her var masser af butikker, dog ingen mennesker, vi fortsatte vores eventyr i prøverummene, dog begyndte en hvis form for træthed i benene, yngste pigen, måtte smide skoene, ja endda til at sige, jeg kan ikke gå mere, vil du købe det og det mor. Nu vidste jeg hvad klokken havde slået, og ja, yngste pigen skulle være chauffør hjem. Derfor gik næsen hjemad til Holstebro, igen uden at kører fejl, tage den forkerte afkørsel, glemme at dreje. Vi kørte direkte hjem.

Der var ikke mange af de oplevelser, hvor vi som kvinder kunne sige, nu manglede vi manden på vores tur. Kun da pløkkerne skulle i jorden, nå jo, vi kunne da godt have brugt deres Visa kort også 😉

No Comments

  • Madame 26. juli 2008 at 18:51

    Det lyder som om, I har haft en skøn tur sammen du og Yngstepigen. Det må have været en lang dag, men heldigvis fyldt med gode oplevelser 😉

    Reply
  • Jette 27. juli 2008 at 08:04

    Dejligt at i trods alt havde en dejlig dag.

    Jeg sender dig de bedste tanker.

    Kram fra Jette 😉

    Reply
  • abildjyden 27. juli 2008 at 11:16

    Madame…
    Tak ja, jeg kunne mærke trætheden i går (hihi).

    Jette…..
    Ja, du kan tro det var en god tur, og ja, du ved godt, yngste skulle bare ikke mødes med veninden i denne situation.

    Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.