Sove dagen væk

Mine planer for dagen i går gik i vasken. Det jeg skulle ville være spildt. Jeg fik lige begyndt på vinduesvask, da himlen åbnede for sluserne. Jeg valgte at stoppe, jeg ville bare være så utilfreds med resultatet i dag, og begynde forfra 😉

Da frokosten var fortæret, mærkede jeg en forfærdelig trang til en morfar, og som jeg tidligere har nævnt, så er en morfar ikke tilladt her. Jeg vågnede først da vækkeuret ringede her tirsdag morgen. Jeg har sovet i 19 timer.

Jeg har af og til, ja altid haft sådan en dag. Første gang jeg rigtig blev bekendt med dette at sove et døgn væk, det var tilbage til lidt før teenager årene, da jeg fik en voksen ting. Jeg havde dannet et æg, og nu trængte jeg altså til en udrensning. Jeg var lige blevet 12 år. Smerterne var ekstrem voldsom. Fik tidligt P-Piller, desværre uden den store effekt, men klippede jeg dette døgn ud af min kalender, altså blev i min seng, tog masser af smertestillende, så var jeg ovenpå dagen efter. Det fortsatte altså frem til november 2006, kun afbrudt af 2 graviditeter. Lægen og jeg, blev enige om, disse smerter kunne jeg godt undvære, livmoderen blev fjernet. Smerterne forsvandt. Men at sove et døgn væk 😉 – Jeg har stadig brug for dette. Jeg kan beklageligvis ikke planlægge dagen mere.

Heldigvis går der en periode igen, før jeg bliver ramt så voldsomt, og dog. Fortsætter det med at regne, være gråvejr, og blæse, især blæse, så ved jeg at sengen trækker 😉

Nu trækker vinduesvask

No Comments

Skriv et svar