Det har været meget stille den sidste uge her hos mig. Det skyldes flere ting. Og en af de ting der jo altid rammer efter en så fantastisk inspirerende ferie i Berlin med så vidunderlige mennesker, er der behov for ro, ingenting/tomhed, helt ned i gear og få styr på tanker og oplevelser.
De største udfordringer gennem de vidunderlige 5 dage jeg mødte, var turen hjem fra Hamburg til Fredericia, alle de mennesker. Det er småting, og dog. Trætheden var ramt kort før vi forlod Berlin, koncentrationen var svær at finde, heldigvis kunne yngstepigen og svigersønnen skabe roen, jeg formåede det ikke, gjorde bare det der blev sagt. Derfor var togturen fra Hamburg til Fredericia opslidende, og det erkender jeg helt klart.
Ugen der gik, lad os lige glemme den, eller gemme den til en anden god gang, udover den var krydret med meget omskifteligt vejr. Jeg har virkelig nydt de sidste dage, sandet brændte ikke, og nætterne var ikke så ubehagelig varme, ikke for mig, jeg kunne finde ro under min lette dyne, kunne ikke slippe den, ellers begyndte gigten at drille med kolde punkter på kroppen, og dermed smerter, noget underligt noget
I går lørdag var jeg lige et smut ved Spidsbjerg Strand sammen med yngstepigen og børnebørnene. Der var mange biler, det ser vi ikke når turen går derud for hygge lege med børnebørnene, eller jeg selv tager derud for en travetur, i dag kunne vi bade, og nyde solen. En eller anden sagde der var 28 grader, ikke at jeg var helt oppe at ringe, for den del af kroppen der ikke var vendt direkte mod solen, blev ramt af gigten altså kolde punkter. En observation jeg er blevet klogere på her i 2022.
Nu er det søndag og her er det gråvejr, måske med god vilje, kan det anes lidt blåt, men øjet skal lige være rettet direkte på de få små huller
Jeg fik et anfald af at bage lidt her til morgen, Jeg har jo ikke meget bord- og skabsplads, derfor var valget en færdigblanding rugbrød, nu prøver jeg mig frem, der må da være en af disse færdigblandinger der falder i min smag. Jeg bliver nok ikke lige den der får mig en surdej igen. Jeg havde det i slut 80´erne og begyndelsen af 90´erne, altså lang tid før SoMe, hvor det er et hit. Da jeg hittede, var dengang mine børn var små, og jeg havde både masser af skab-, bord- og køleskabsplads. Jeg bliver aldrig den person der nørder. Boller vejer jeg dog af hver og en, så der er lige meget dej i hver klump, på nær hvis jeg finder plads til en langtids- koldhævet dej. Måske ligger du inde med noget jeg skal prøve af, måske har du nogle ideer du kan linke til, jeg er åben for ideer.
God søndag til dig.
Ingen bagetips fra mig, desværre – jeg er elendig til at bage og lader min maskine om at bage de brød, vi spiser!
Det er muligt, at folk synes det er nemt at bage, men det synes jeg ikke, og jeg er sjældent tilfreds med mine egne resultater,
Tak for din ærlighed Ellen.
Jeg tænker ofte på de arrangementer vi alle bliver inviteret til, hvor vi skal have brød/kage med. Her er der altid nogle der peger fingre og nogle der har det svært med de fingre der peger mod dem, ikke ved der peger tre fingre ind mod den der peger.
Perfekthed – det har vi alle på hver vores område, se mit tøjskab 😂 men andre steder kan det ligne noget der er løgn, trods jeg forsøgte at gøre mig umage.
Desværre er der nogle der ikke kan acceptere dette 🥲
Tak fordi du indrømmer 👍🤗