Stor travlhed

Der er altid travlt omkring månedsskiftet på jobbet, og det har ikke ændres sig. I skrivende stund føler jeg ikke jeg er kommet et skridt videre, i går fik jeg åbnet lidt op over den frustration jeg sidder med i øjeblikket.Jeg bebrejder mig selv, dunker mig selv oven i hovedet over jeg ikke kan nå det jeg skal, spørger mig selv om det er mig der er noget galt med, er begyndt at sammenligne når jeg er nede efter morgenbrød, jeg er en smule langsommere end et par af de andre kollegaer, og så…, ja, årsagen er jeg gerne vil have lidt smør på, det bruger de ikke, så jeg er lige præcis den tid det tager at smøre det på langsommere. Vi har pt. meget fokus på tid, det giver mig en stress faktor har jeg bemærket, samtidig har jeg fået status som papegøje, en der altid sidder og skrapper op, smtidig er der i den analyse fundet ud af jeg er meget tvivlende omkring mange ting, analysen viser nok at jeg ikke lige sidder med de opgaver der matcher mig 100 %, og det kan jeg kun bekræfte, jeg sidder med det jeg laver fordi jeg af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde med det jeg helst vil. Eller sagt med andre ord, jeg kan godt arbejde med det jeg helst vil, jeg får bare ikke supplement på en S.U. Og da mit fradrag pr. mdr. er højere en S.U. bidraget, kan du kære læser jo godt se hvor det bære hen ikk´?, derfor kan jeg ikke få lov til at lave det jeg gerne vil, der er begrænsninger, så jeg skal gøre det jeg har taget en uddannelse indenfor, den uddannelse er mine forældres ønsker for hvad de gerne ville deres datter skulle lave, ikke hvad hun selv ønskede.
Pt…… er jeg ikke lige i det humør vejret ellers byder på – tvivlen for lov at regerer, jeg har meget svært ved at acceptere jeg ikke kan/må det jeg gerne vil, at økonomi går ind og begrænser min udvikling, og jeg derfor må arbejde med noget der slider mig op på en anden måde.
Der er en lille hippie i mig, et blomsterbarn, her leger jeg bedst, når omgivelserne synes hvor er alle bare dejlige uanset hvilket næb der synger, glæden, varmen, smilet…… der trives jeg bedst.
Derfor undrer det mig jeg har fået status som papegøje, derfor vinder denne ubevidste figur tvivleren ind, vinder hos mig, og derfor er jeg klar over der snart skal til at handles overfor hvad jeg skal arbejde med til jeg skal pensioneres om 20 år, det er ikke der hvor jeg er, det ved jeg, jeg vil noget helt andet. allerhelst et sted hvor jeg gør en forskel, hvor jeg hjælper nogle mennesker til at se mere positivt på livet, på andre mennesker, hvor glæden, smilet, knus og kram har noget med opgaven, miljøet må gerne være en del af det, det må ernæring også, det er en opgave i den sociale sektor, men den præsice jobbeskrivelse kan jeg ikke sige hvad er, bare det at hjælpe andre til at smile i stedet for at græde, vil betyde meget for mig.
Knus og kram

No Comments

  • Sanne 19. oktober 2006 at 21:41

    Kære Karin
    Sikke en næsten skræmmende fortælling fra dit arbejdsliv !!!!!!
    Jeg genkender altså mig selv i meget af det du skriver og ville ønske at jeg havde fået øjnene op for det i tide…………..
    Håber du tager DET ALVORLIGT – for du er aldeles ikke en skrappende papegøje, af sind !! Du er et godt og glad menneske, der skal have lov til at være i ordentlige omgivelser, hvor du kan udfolde dit gode humør og sprede glæde, men også varme og sandheder til folk…..
    Vær sød mod dig selv, kære – der er INGEN der takker dig for at knokle røven ud af bukserne….
    Op på en ny "hest" eller vælt dit skrivebord, bare du GØR NOGET….
    Mega knuzz og tanker fra Sanne

    Reply

Skriv et svar