Tanker der pibler og vil ud

Jeg er fyldt med tanker. Jeg lader mig blive påvirket af disse tanker, bliver lidt trist over det virkelig er blevet så slemt.

Et lille barn på 1½ år – er fuldstændig fri – det kaster sig ud i alt – kender ikke til de frygtelige ting – der findes udenfor de dejlige trygge rammer – det kære barn er opvokset i.

Det lille barn jeg her taler om, er et barn der har fået masser af stimuli og kærlighed fra undfangelse. Mange af disse frygtløse initiativer dette dejlige barn begiver sig ud i, skulle være en ret hele livet, og det uanset, hvor man bor, her på jorden.

Jeg ved godt det er urealistisk, jeg ved godt det ikke er muligt at levet et helt liv bekymrings frit. Det jeg ser ved dette lille individ, er tilliden, troen på omgivelserne. Det er dette jeg gerne ville, vi alle finde tilbage.

Hvorfor mister vi denne evne?

Der er sket et eller andet gennem opvæksten, der får filmen til at knække, hvor og hvornår det er sket, vil være forskelligt for os alle. Der er personer, der kan ignorerer ubehageligheder, der er personer der, bevarer evnen. Hvilken vidunderlig gave. Alle kan lære at genfinde evnen, da det er en gave der er medfødt. Og det skulle være en menneskeret at kunne få muligheden.

Det er forskellige grader for hvor slemt den enkelte person er ramt. Nogle kan selv genvinde evnen, andre har behov for hjælp. Denne hjælp vil variere, fra individ til individ.

Hvorfor skal det være så dyrt at få hjælp? når sjælen er blevet ramt af nogle tragiske hændelser. Hvorfor skal alle ikke kunne få hjælp? så de hver især bliver et helt individ.

Samfundet kunne spare en masse penge, hvis forebyggelse var en menneskelig ret/personlig ret.

No Comments

Skriv et svar