I går var Danmark påvirket af flere begivenheder. Der var mange større begivenheder, noget til enhver smag.

 En begivenhed som alle ved noget om er nok Joachim og Maries bryllup i Møgeltønder. Havde jeg boet i området ville jeg have været forbi i mylderet, lørdag formiddag i Tønder, og lørdag eftermiddag i Møgeltønder. Når vejret er godt, så er det meget smukt dernede, en af mine x-kærester er barnefødt i Møgeltønder, så jeg har været der mange gange. Jeg er romantikker med meget stort hjerte. Jeg måtte se vielsen, det var meget smukt. Jeg har nok en del til fælles med andre TV seer, det var da Joachim bøjede sig ned til Nicolaj og Felix, da Marie gik op af kirkegulvet, ja, jeg tudede også.  Jeg forstår godt, de valgte at festen efter skulle være privat. Marie har haft det svært med pressen, og det at tage hensyn til hende, det sætter jeg pris på. Vi fik set det der var vigtig for os, kjolen, hendes ja, og alle gæsterne. Brudevalsen, og talerne kunne selvfølgelig godt være spændende at høre/se, men vi behøver da ikke vide alt.

 

Melodigrandprix, det internationale fyldte også i går, nu er det ikke min genre af musik, ved kun vi blev nr. 15, og det har jeg læst i avisen, hørt i radioen, mange har haft en lang dag ved TV , hvis de har interesse for både bryllup og grandprix.

 

Så var fodboldsæsonen slut – guld til Aab – sølv til FC Midtjylland – bronze til FCK. Der blev drukket champagne, masser af øl og festet i diverse byer.

 

I Aalborg var der endnu en begivenhed, Karneval, vejret var med dem, dog ikke helt så varmt som i pinsen, hvor København var rammen om Karnevallet.

 

Jeg nød min lørdag, jeg fik læst en god bog jeg længe havde drømt om at få fat på, det var en biblioteksbog, en krimi igen, og ja, den blev slugt på 1 dag. Den giver ikke stof til eftertanke, den er bare total afslapning.

 

I dag har min datter og jeg aftalt en udflugt her efter kl. 15. Hvorhen det ved jeg ikke endnu, glæder mig,  bare ud i naturen. 

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.