Tanker – Livet – I

Der er sket meget siden sidst, ikke kun på hjemmefronten, arbejdet etc. Tankerne vil gerne fortælle, både og, når jeg så sidder ved tasterne, hvad vil fingrene.

Fingrene vil det hele, skrive om alt og intet. Der er ingen sammenhæng, så hjernen siger stop. Stiller krav til det det skrevne, kravene er for store, og alt for selvkritiske.

Først siger jeg, pyha der har været meget, 1 sekund efter, siger jeg hvad har jeg lavet?

Min tid har gået med arbejde, meget intens, alt for intens. Min hjerne har brug for pause. Jeg ved det, og da jeg dagen før min forlængede påskeferie, eller natten før, måtte sidde på toiletspand og med gulvspand i hånden, blev jeg klar over, jeg havde arbejdet for hårdt.

Guldklumpen

Guldklumpen

Yngste barnebarnet vågnede op tirsdag i uge 11/2016, hvor han havde kastet op, og der var diarre, meget tynd diarre, yngste havde brug for lidt hjælp onsdag på min fridag. Der skulle søges job, trods hun skulle gå på barsel tirsdag i uge 12/2016. Torsdag var yngste og svigersønnen ramt, og yngste barnebarnet havde stadig meget tynd mave, så her blev det besluttet lang Påskeferie til ham, helt frem til onsdag uge 13/2016. Og ja, så ramte opkast og diarre mig fredag uge 11/2016. Hvilken uge.

Mine fridage benytter jeg til traveture og hyggestunder med yngste barnebarnet, eller yngste datteren, alt efter hvad vi aftaler. Det er så hyggeligt. Der er også stunder hvor Otto overnatter her, så forældrene kan slappe af. Eller også er han på ferie hos kusinerne, fasteren, bedstemoderen. Noget yngste og svigersønnen har valgt, han skal, både så de kan få tid til at være kærester, og Otto kan lærer at der er andre end ham. Og han elsker det.

Forårets tegn

Forårets tegn

Farver og forår

Farver og forår

Der er mange tanker omkring livet, og det skal der være plads til. Det vigtigste er tempoet, jeg har brug for at skrue ned, at gøre tingene i ro, meget langsomt. Skrues der ved tempoet, smutter mine fødder fra fodfæste, og skuldrene leger vinterhue for ørerne. Det er derfor jeg har en fridag midt på ugen, så jeg ikke begår den tilbagevendende fejl, altså kommer til at skue op i tempo.

 

 

4 Comments

  • Pigen fra landet 26. marts 2016 at 08:47

    Uha det er ikke sjovt at være dig. Ærgerligt at din ferie og fridage skulle fyldes med sygdom. Uanset hvordan vi mennesker er sat sammen, så er det vigtigt at lytte til sig selv og ikke mindst de signaler kroppen sender. Det lyder som om du heldigvis alligevel formår at få nogle gode stunder af hele paletten. Jeg håber du får et par rigtige gode påskedage inden arbejdet igen kalder.

    Reply
    • Abildjyden 26. marts 2016 at 10:17

      Tusind tak. Ja optakten var ikke helt efter bogen. Hvilken uge. Heldigvis var jeg hurtig oven på, tak.
      Der er så lige et par andre ting der fylder, er ved at flette lidt sammen omkring det. Men jeg skal lige grave lidt, før jeg kan få det ud. Det kommer i løbet af i dag.

      Reply
  • Catarina 1. april 2016 at 21:44

    Jeg ved at du husker på dig selv, men jeg kan også læse at du ikke helt gør og det måtte du betale for. Godt du ved det på bagkant, men på forkant ville det være bedre.
    Det er godt at Otte kommer ud og er sammen med andre en mor og far og det udvikler ham gevaldigt og er med til at han nettop som du skriver, ikke bliver en af de “unger” som er/skal være i centrum hele tiden. Jeg gjorde det samme med min og allerede som 6 årig, var han på spejderlejer en hel uge, uden hjemve og han havde en fest. 😀

    Reply
    • Abildjyden 2. april 2016 at 07:29

      Jeg ved et skridt baglæns vil ske for mig, jeg indrømmer jeg ikke er “perfekt”. En forbedring vil være at tage skridtet frem igen, hurtigst muligt.Måske i små ryk.
      Din fortælling om spejderlejr som 6 årig er super sejt.

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.