Det fylder ikke kun hos mig, det fylder overalt i bybilledet, i de små hjem, i børnehaver, vuggestuer, plejehjem.

Uanset om jeg går til boghandleren, læser en avis, eller bare går ned gennem gågaden bliver jeg mindet om, hvor meget det fylder.

Hvad er det så jeg vil,

http://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet-bitz-frisk/madmagasinet-bitz-frisk-42

Jeg så denne udsendelse her til morgen, sov fra det i går, eller ja, det bliver sendt efter min sengetid J Flere af disse emner kunne jeg selv have konkluderet, men det jeg hørte mht. børn i børnehaver skræmte mig, er det virkelig så tidligt det printer sig fast, ville dog aldrig selv forbyde mit barn måtte smage hvad der findes i de andre børns madkasse, det kalder jeg hysteri, og det vil umyndiggøre barnet, de vil aldrig selv kunne sortere mellem rigtig og forkert, hvis vi som forældre konstant baner vejen, og har evig kontrol, hvordan skal de kære børn så klare sig, når de står alene, ja, jeg spørger bare?

Her i dag i Politiken læste jeg så

http://pol.dk/2397386

Jeg er overbevist om, hvis vi lever med en livsværdi/tanke om alt med omtanke er godt. Selvfølgelig kan et barn have et helbredsproblem, en allergi, diabetes, altså en diagnose på, noget ikke er tilladt og andet er okay. Har her en god oplevelse fra dengang da sønnike begyndte i 0 klasse. Ikke mange dage ind i skoleforløbet blev forældregruppen kaldt til møde, det var tilvejebragt af et hold forældre til et barn med type 1 diabetes. Vi fik et lynkursus i, hvordan og hvorledes vi, som værter når hun kom forbi hos os, skulle agere. For selvfølgelig ville hun gerne have et stykke kage, en is eller hvad vi gav vore børn til eftermiddagsmad, dengang. For ja, der var gerne et eller andet sødt til kaffen. Det var okay, bare vi så legede en lidt voldsom leg efterfølgende, og huskede nogle gulerodsstave sammen med kagen. Det var god viden at få som forældre, og jeg har praktiseret dette fremadrettet, forsøgt at der er gulerodsstave og bladselleri stave, i dag har jeg også lidt rødbede, selleri etc. mellem. Og sukkeret i kagen er skiftet ud med sukrin eller anden sukker erstatning. Det er blevet en ren rutine.

Jeg er selv barn af en der led af bulimi, det var ikke kendt dengang, hun skjulte ikke sin sygdom for min far og jeg, men andre så det ikke, de vidste det. Min mor vil stadig ikke erkende det, nej det er bare fordi jeg ikke kan lide det, og jeg kan altså bare ikke….. masser af undskyldninger, nå så er det jo derfor jeg er så god til at undskylde J Det er så indgroet J

Uha, det blev til en masse tanker, og de kom råt for usødet.

Mit mål er at lytte til det jeg lærte af de forældre til en datter med type 1 diabetes, tag det mere afslappet, og tænk bevægelse, grønsager, etc. ind hvor det er muligt, uden det bliver en tvangstanke og rammer overdrivelse.

8 Comments

  • Annemette 17. september 2014 at 13:16

    Jeg syntes det her “sundhed” har taget overhånd og der er jo slet ikke noget der hedder sund fornuft mere, det er nærmest blevet et forbudt ord, for man skal leve efter en eller anden livstil med et navn, 5:2, palæo, LCHF og hvad de nu ellers hedder…
    Jeg har endda lagt mærke til at folk ligefrem har deres spisevaner med i deres beskivelser af dem selv på lige linje med kæledyr, børn og forholdsstatus. Det er da skræmmende at mad kan fylde så meget at man ligefrem beskriver sig selv som “LCHF spisende med to børn, mand, 4 katte og hus på landet”
    Måske er det bare mig der er gammeldags og syntes at “alt med måde” funker fint og kan fåes overalt uden man skal i specielbutikker og lign 😀

    Reply
    • abildjyden 17. september 2014 at 22:55

      Du er ikke “gammeldags” Det vigtigste er du trives med det der passer dig, og gør det på det der fungere for dig. Nemlig sund fornuft.
      Det er skræmmende at det er kommet så langt ud en kur er ens identitet. Jeg vil hellere være mig, og det for den jeg er, og ikke for det jeg gøre 🙂

      At leve med omtanke og sund fornuft er bedst for alle

      Reply
  • Catarina 17. september 2014 at 15:46

    Som Annemette skriver, så synes jeg også at der er alt for meget fokus på mad og at den sundefornuft er tilsidesat. Det er som om “folk” slet ikke længere ved hvad er er “rigtigt og forkert” omkring mad og at de derfor skal have hjælp til noget så basalt som at spise varieret kost. Hvad hulen gjorde vi for 30 år siden, da der ikke var internet?

    Alt med måde og helt sikkert også for børn med diverse allergier og sygdomme. Det er jo ikke sådan at man som diabetiker ligefrem dør, af at få en mundfuld sødt/fedt eller sådan, og hvis et bar har fået lidt et sted hvor forældrene ikke ved det, så synes jeg bare at forældrene skal have besked og de kan så rette kosten/medicinen ind efter det, efterfølgende.

    Reply
    • abildjyden 17. september 2014 at 23:09

      Fuldstændig enig, alt med måde, og sund fornuft er vejen frem, og det var det vi gjorde for 30 år siden, må lige sige min lille fortælling er er 24 år gammel.
      Selvfølgelig er ny viden nyttig, dog vil jeg gerne have der er belæg for det, nøjagtigt som det med interval gang. Fordi en står og vasker det hakkede oksekød til pasta og kødsovs, skal man ikke hoppe i 🙂

      Reply
  • Madame 17. september 2014 at 22:23

    Jeg har ikke så meget viden om diabetes 1, men det var fint, I fik viden om, hvad man gør, når et barn har denne sygdom.
    Der er utrolig mange teorier om, had der er det rigtige at spise, og vi må alle hver især finde det, der passer os bedst. Jeg er selv meget bevidst om at prøve at leve sundt.

    Reply
    • abildjyden 17. september 2014 at 23:34

      Jeg frygter for udviklingen for vore børn, de får en forkvaklet tilgang til hvad der er sundt, når det bliver en tvangstanke omkring føden og tilgangen til den. det var tydeligt med flere af de små indslag i går i Madmagasinet Bitz og Frisk.

      Jeg lever efter begrebet alting med måde, fedt i begrænsede mængder og sukker er erstatnings sødemidler som sukrin, stevia etc. da jeg er diabetikker, har type 2. Motion er en del af min hverdag, igen efter princippet, der skal være plads til at leve, have det sjovt og godt 🙂

      Reply
  • Tina Liel 19. september 2014 at 15:26

    Se hvordan sådan en oplevelse omkring diabetes kan præge en og på den gode måde! Og nemlig alt med måde! Heldigvis er 5:2, LCHG og hvad ved jeg ikke nået hertil på samme hysteriske måde endnu. Og hvor er det dejligt at tingene har ændret sig om at være åben omkring problemer som f.eks bulimi. Hvor må det have været svært for vores forældres og tidligere generationer som har måtte “skjule” lidelser som mange andre led under uden at de vidste det. God weekend♥

    Reply
    • abildjyden 20. september 2014 at 09:02

      Jeg er glad for det var den oplevelse der printede sig hos mig. Jeg benytter blandt andet det, når jeg kan mærke oplevelserne fra barndommen kommer snigende. Jeg er madglad og det både kager, dessert og lakrids, før jeg blev rigere på viden var mine tanker destruktive, rettet ind ad og med en negativ karakter, efter berigelsen, er det blevet tilladt, i kombination med motion, grønsager etc.

      Du skal være glad for bølgen ikke har ramt jer, som udsendelsen viser, er børn, meget små børn som gidsler. Håber virkelig at oplysningssamfundet husker noget meget vigtigt, nemlig hvordan man ser kritisk på den viden vi bliver fodret med.

      Tak og ilm.

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.