Tanker omkring overvågning

Det er en vanskelig tid vi lever i. Bare det jeg lige gør nu. Alle mine spor for dette indlæg er tilgængelige. Der er en IP adresse. Ringer jeg til en god veninde, og vi sladrer, det bliver måske optaget, eller? – Bliver mine sms beskeder gemt? Eller er det kun en log over hvem jeg sender til, og hvem jeg modtager fra?

Et tænkt tilfælde!

Dette er lidt langt ude, og dog – håber det kan forklares forståeligt, jeg prøver. Hvis nu et af mine børn bor sammen med en, og hans/hendes – svoger/svigerinde er kriminel. Den kriminelles telefon/mail og cirkulation bliver selvfølgelig overvåget. Hvad med den øvrige familie?

I 80`erne blev politisk aktive på venstrefløjen overvåget. Miljøaktivister ligeså, det ved jeg, for det talte vi om, til vore møder. Jeg var både medlem af et politisk parti, og flere cirkulerede blandt miljøaktivisterne. Det var slut 70`erne og i begyndelsen af 80`erne. Mon jeg blev overvåget?

Nu læser jeg, alle disse dokumenter blev makuleret i 90`erne. Mon det var i den periode, hvor alt blev elektronisk registreret? Valgte de så at udlade alt det materiale, hvor overvågningen var på personer, der ikke var kriminelle, men havde deres færden blandt miljøaktivister eller var blandt venstrefløjspartierne?

Selvfølgelig skal overvågningen stadig eksistere, dog mener jeg, der skal en dommerkendelse til. Og nej, ikke kun på en formodning, der skal være reelle beviser.

No Comments

Skriv et svar