En gentagelse på overskriften, skidt pyt, jeg er her jo nu.
Sidst jeg kiggede ind var 5 min hvor flere ting stod for døren.
- Klipning
- En uges ferie på Mallorca med yngstedatter, svigersøn og børnebørn
- Nogle feriedage hjemme
- Helbred
- Køb af Cykel
- 6 års fødselsdag
- Opstart i nyt job.
- Ny hverdag
Her kommer jeg ikke til at vende alle emner ned i detaljen. Det vil måske komme senere, eller også kommer det senere. Det at være bagefter med mange ting, giver en hale der bliver længere og længere. Det er både praktiske og mentale gøremål der halter, hvorfor, har jeg ikke en fornuftig forklaring på her i skrivende stund, og dog, jeg kender synderen, og har taget livtag om den, og lister nu afsted med små skridt.
Håret blev klippet superkort samme dag som vi rejste. Det er så dejligt nemt at holde, og ingen udfordringer eller besværligheder, når gigten sætter ind, det skal bare vaskes og pjuskes, og skal det være lidt mere så engang voks. Så er jeg klar. Lige en sidebemærkning, min frisør gennem snart 20 år, er desværre nødsaget til at sadle om, så nu er jeg blevet klippet ved en ny, der er blevet anbefalet af min tidligere frisør. Jeg er virkelig tilfreds.
Sidst jeg skrev, var lige før rejsen gik til Mallorca, Alcúdia, jeg har besluttet at lave et samlet indlæg om denne rejse, vil dog lige nævne kort her, det var en total afslapningsferie med masser af pool, sangria, mojito og hyggeligt samvær.
Da vi landede hjemme i Billund, sent tirsdag aften den 26/4 – og var hjemme over midnat, lurede der noget i halsen. Det generer stadig den dag i dag, det er heldigvis kun en virus, men øv, det gør træt, jeg hoster, og har svært ved at tale uden hjælp fra en masse varme drikke og halls, ingen reklame, bare til orientering om hvilken det er jeg køber. Når jeg når aften, er jeg virkelig mættet, derfor finder jeg tidligt i seng. De flydende supper er for øvrigt også et hit
Jeg har for øvrigt købt cykel, den gamle er fra først i 00´erne, og er slidt i nogle dele der ikke kan skiftes, pedalerne er ikke til at træde, og det kan ikke laves. Jeg valgte en Elcykel, dame model med centermotor, dette er ikke reklame bare en henvisning til hvilken type cykel det er jeg har købt, grunden til mit valg af centermotor, ligger i mit store kontrolgen. Jeg var til skjult kamera, da jeg prøvede den anden type, ville aldrig komme til at fjerne frygten for den tog overhånd. Da jeg kom på en cykel med centermotor, fungerede det hele straks. I dag har jeg allerede kørt meget rundt allerede, det er fantastisk, så dejligt ikke at bruge brændstof bare fordi.
Lørdag den 30. april fejrede vi Fridas 6. års fødselsdag. Vi var ved Kobbelhøje, her kunne vi lave bål til snobrød og pølser, hvilket er Fridas livret, der er legeplads, hundeskov, og Shelters. Det var en fantastisk dag i dejligt selskab.
Mandag den 2. maj var en ny opstart, ikke kun for mig, også for Frida, barnebarnet, hun stoppede i børnehaven efter 3 år og 2 mdr., nu er hun begyndt i førskole på Nørre Boulevard Skolen her i byen. Og iflg. en dejlig facetime samtale mandag den 2. maj om eftermiddagen var dagen gået fantastisk for hende, og her i skrivende stund har hun allerede fået en del nye venner, måske endda en ny gammel ven fra dagplejetiden, det er ikke 100% bekræftet. Jeg begyndte også i noget nyt, nyt job ved DC Entreprise A/S, og jeg kunne glæde Frida med, det var en lige så god dag, som for hende.
Der er sket lidt ændringer med arbejdstid mm. Fremover bliver min arbejdsuge på 16 timer, 4 dage i ugen, og med onsdag fri, det virker bekendt, og det glæder jeg mig til, heldigvis må jeg godt arbejde formiddag, og ja, arbejde hjemmefra mm. Bare jeg når mine opgaver, og det er planlagt, når jeg arbejder hjemmefra. Vi skal dog lige på den anden side Maj 2022 før alt er kørt ind, der er jo noget med skæve helligdage mm. Derfor er den nye hverdag ikke helt på plads endnu. Det kommer lige så stille, med de små skridt, som jeg er stor fortaler for.
En lang smøre. Og det er så kun 15 dage. Har ikke så mange billeder, og vil derfor ikke fylde ud med det. Jeg har “glemt” min glæde ved at fotografere, leder stadig efter den, men der er lige et enkelt billede fra min udsigt på jobbet. Det er til den gamle hovedvej mellem Herning og Holstebro, og bagved ligger Holstebro motorvejen. Firmaet ligger i Aulum.
Ønsker herfra en dejlig regnfuld onsdag.
Ja, tiden render også fra mig. Bloggen bliver med længere intervaller.. Det er nemmere med IG og Facebook 🙈
Jeg tager så stadig, alt for, mange billeder! Min måde at dokumentere tiden på.
Tillykke med din nye cykel. God model. Jeg havde en i samme stil, men solgte den, da jeg flyttede. Nu kan jeg gå til byen/det tvinger mig ud at gå!
Måske vi mødes i gaden….
Det er dejligt med billederne og dokumentation.
Den tur til centrum er korter end min, helt enig. Og skal jeg hente en mælk eller lignende, er der minimum 4 km, da har du jo muligheder lige udenfor døren.
Ja lige pludselig mødes vi igen.
En elcykel med centermotor er mit livs bedste køb, udover vores hus!
Den får du helt sikkert kæmpe glæde af.
Min svigersøn mener jeg skal cykle på job. Det er en postgang for sent for mig. 😂
Jeg er allerede så forelsket i at cykle 😍
Aii dejligt med en update fra dig 😀
Ang. den liar jeg lang hale af efterslæb, der har jeg fundet ud af hjælper mig, ved at tage de små lette og “brandslukke” dem ført, for på den måde bliver liste hurtigt kortere.
Lækker med kortklippet hår og specielt op til en ferie. Så er det så meget lettere bare at hoppe ud af badet og ikke skulle tænke på at style sov. men bare nyde 😀
Jeg håber du lavet et lille skriv om mere dejlige ferie og det er jo også dejligt for dig selv at have det minde her på bloggen
Wiii, så er der kommet sus i skørterne når Karin suser af sted på den nye elcykel. Og endnu dejlige hvis den også er med til at sparre på det dyre brandstof. Kan du kører på arbejde på den, eller er det for langt?
Tillykke med lille Frida og ikke mindst tillykke til dig med dit nye job Og hvor er det fantastisk med sådan en midtvejs fridag. 😀
Ha’ en dejlige forlænget weekend 😀
Et livstegn – det er så hyggeligt at sætte ord på.
Vi har alle forskellige måder at komme i mål med vores hængepartier. Det er en god rejse 🍀
Elsker mit korte hår 😍
Der kommer et lille skriv om ferien, ikke med så mange billeder, der er da lidt. 🏝🍹✈️
Mig og det røde lyn 🚲 – Det med at cykle på job hm. Jeg vil helst køre på cykelsti, ikke direkte på landevejen, derfor vælger jeg nok bilen. Men ellers vil tanken for CO2, samt priserne på brændstoffet for mig på cyklen fremfor bilen. 👍
Tak fra både Frida og undertegnede. Og det med en midtvejsfridag bliver en gave. Om 2 uger bliver det fast rul, hvis ikke lige der kommer noget uforudset 🤗
Tak og i lige måde ❤️