Tillykke Kim med de 21 år

Nu er min ferie begyndt, hvor er det bare dejligt. Skal jeg komme med en negativ bemærkning så er det at de dejlige dage som torsdag den 27 juli og den 20 juli hvor temp. ramte omkring de 32 ikke lige er om hjørnet igen, æv. Det var dage jeg bare var helt på toppen. Sådan dage må vi gerne have mindst 180 af om året Okay så er jeg bosat et forkert sted, med de forkerte breddegrader etc., indrømmer så jeg er en lille pivskid, tør ikke flytte så langt væk alene, jeg skal følges med en, så er der en at tale med omkring eventuelle udfordringer, ellers frygter jeg disse ville blive til problemer i stedet for.
 
Nå, det er så bare lige meget, jeg begyndte min ferie med at tage til frisøren, få håret udtyndet, ikke klippet, er ved at skabe en lidt længere og mere pjusket voksenfrisure hæhæ, kan det mon lade sig gøre, der kom da også en hætte på med en masse strithår der blev malet blåt, pludselig blev jeg dejlig lys – YES – det er sommerhår.
Resten af dagen i går gik bare med ingenting – læste en god bog, det er jo sommerferie ikk´?
 
I dag fylder Kim 21 år – Et stort tillykke til ham fra mig.
 
Kim er flyttet hjemmefra, dog har han ikke plads til et spisebord, derfor har jeg sagt ja til at låne mit spisebord ud til den store tam tam med familien. Der er jo 3 søskende, alle 3 med kærester, Kim har selv en kæreste, så er der mine forældre, og så lige mig der er helt alene. I alt 11 personer til aftensmad kl. 18.00, Kim står selv for madlavning.
 
Det at jeg er den eneste der sidder uden partner er lidt min egen skyld, tilbud er der nok af, jeg er bare vildt kræsen, dog får jeg ikke sagt fra og så lede videre, jeg bliver hængende i det der ikke lige var det jeg søgte, og tror det vil blive det. Jeg ved godt den første intuition er den jeg skal lytte til, det burde jeg have lært for længst. De fyrer jeg føler mig 100% tiltrukket af – tænder på – får hjertebanken – der skal jeg ikke flygte – da skal jeg kæmpe – Dem jeg siger – jeg prøver lige – måske – her skal jeg sige fra straks – begynde på en frisk.
 
Nå, der blev lige plads til til filosofi/tankespin. Godt det samme, nu skal jeg lige have gravet støvsugeren frem, støvekosten, og en fugtig klud frem fra gemmerne – flytte lidt rundt på støvet. Dække et bord til 11 personer. Hente lidt friske blomster. Så er der klar til de unge mennesker kan lave et lækkert måltid til 11 sultne mennesker.
 
Ønsker alle en fortsat god søndag.
 
 
 
 

No Comments

  • sus 30. juli 2006 at 12:04

    Hej Karin ..kunne godt se hvad du skrev min ven bare rolig ….Og så et tillykke til KIM ….ja årene smutter afsted og vi bliver ældre det kan man bare se på sine unge mennesker …
    Håber I alle får en dejlig dag og hygger jer 🙂
    God ferie og NYD den / jeg holder en uges ferie i næste uge (32) det glæder jeg mig osse til 🙂
     
    Ja, man går hen og bliver kræsen hvad angår mænd men bare man har en GOD ven så er det jo hovedsagen …ikke at man skal flytte sammen for det kræver sin mand når man har været alene så længe …..det har osse noget at gøre med Kemien skal passe ind *ss*
    Fortsat god søndag og hyg dig nu i din ferie for det fortjener du
     
    KnuuuZ*SUS*

    Reply

Skriv et svar