Det, vi gør ved jorden, gør vi ved os selv I

 

dag har jeg ikke været ved min pc før her ca. kl. 22.30, det er allerede over min sengetid, næsten, ville dog lige have fodboldkampen med, det var ikke kønt bold, det var spændende, og tyskerne er nu klar til finalen.

Jeg har været på besøg hos min mor her i aften, hvor var det en dejlig tur, hun har siddet ude hele dagen, uha hvor er hun bare vild brun, det ser bare så godt ud. Vi hyggede, selvfølgelig skulle vi lige begynde på første halvleg før jeg ville finde bilen og kører hjem, der er jo 50 km hver vej. Vi har ikke sludret andet end i telefon de sidste 3 uger, bilen har jo været på sygehuset. Vi har valgt det er onsdag jeg er på besøg. Næste onsdag står det på køleskabs rengøring, samt et eller andet udenfor hjemmet, Sådan bliver det samtlige onsdage i ferien. En opgave og en oplevelse ved hvert besøg.

Min søn er jo sammen med kæresten igen. I dag fik jeg et tilbud jeg blev meget glad for. Det drejer sig om mit vidunder barnebarns barnedåb. Min kære mor har ikke så mange kræfter, hun vil meget gerne med, og skal jeg hente hende, så skal hun være klar kl. 7.45 en søndag morgen, jeg selv skal op kl. 5.00, hvis jeg skal ligne en million dejlig mormor. Min kære mor vil ikke være hjemme før omkring kl. 20.00 om aftenen, og jeg vil være hjemme omkring kl. 21.00 så. Min søn foreslog det var dem der hentede mor, og først kom til middagen i forsamlingshuset. På den måde vil min mor kunne klare det, og ikke føle sig presset. Som sønnen min var klar over, jeg ville med til dåbshandlingen, det er trods alt første gang efter det var min den mindste. Jeg takkede ja, så nu hænger sønnen min altså på den (hihi).

 

All you need is Love

 

I morgen er det sidste arbejdsdag inden ferien (næh nej). Jeg skal jo huske jeg er sygemeldt, så ingen rejser, ingen langt hjemmefra i hverdagene oplevelser, jeg vil bare opleve DK, jeg glæder mig, måske skal broen over Storbælt benyttes, har lyst til at besøge familien i Nordsjælland, det er bare så vanskeligt at komme derop med offentlige transportmidler, derfor skal det være nu. Det er jo mosteren min, min mors ældre søster. Måske kunne jeg overtale min kære rare morbror, min mors storbror, til at være i sommerhuset, så kunne jeg jo slå 2 fluer med et smæk, nu får vi se. Jeg vil ikke fylde kalenderen så meget, jeg skal nå at glædes over det jeg vil opleve.

Godnat derude.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.