Godt nytår til dig fra mig.

2021 er et brugt år, det er afsluttet, og det var så det år. Der er selvfølgelig mange gode tilbageblik, de er alle gemt i erindringen, de er ikke blevet fortalt i ord, det samme gælder for de tanker, meninger og holdninger der rumsterer, som de altid har haft for vane for mig. Om der kommer tilbageblik fra 2021, eller jeg lader dette år stå, med de få indlæg fra januar, det ved jeg når vi skriver 2023, og hvordan året 2022 bliver, ja, det ved jeg også først når 2023 er kommet.

Som alle ved der har fulgt med her, så betyder langsomheden meget for mig. Derudover betyder roen meget Tit og ofte bytter jeg radioprogrammerne ud med lydbog, podcast, egen playliste, eller bare tavsheden, det betyder så, mobilen altid er i nærheden. Når jeg går tur, foretrækker jeg lyd i ørene, dog ikke ved havet eller i skoven, da giver lydene fra naturen en dejlig indre ro.

Et andet område hvor min personlighed/karakter viser, hvor vigtigt det er med denne langsomhed og ro er blandt andet, når der skal laves mad. Og det mærkes blandt andet når jeg skal have gæster. Mine dage op til gæstebesøget skal være nøje planlagt, ellers vælter det hele, impulsivitet er så meget forbudt, kroppen rammer et alarmberedskab der bare lukker af og gør så eventyrlig træt i flere dage. Det samme sker når jeg er blandt mange mennesker. En lille boble, ja meget lille boble er at foretrække, og så 2 meters afstand mindst til næste. Mit hoved bliver så fyldt.

Der er flere emner der påvirker mig meget, blandt andet diskussioner, hvor det ikke bliver holdt snor i emnet, det at angribe debattøren på det personlige plan, eller bringe et helt andet og ikke sammenligningende emne ind, i forhold til debatten, det er lige så slemt, som at blive afbrudt, tale udenom, etc. Jeg tænker ofte på, hvor meget sociale medier har været med til at forplumre debatten. Jeg bliver så eventyrlig træt, og fortryder hver gang jeg har åbnet en tråd. Derfor holder jeg lav profil, mine holdninger kender de nærmeste, og ja, alle der kender mig, er klar over hvor mit kryds sættes, selvfølgelig er jeg ikke 100% enig, det er der ingen der kan blive.

Dog et lille tilbageblik.

  • Jeg er fuldt vaccineret med 3 strik + influenza, hvilken var den eneste jeg har mærket til, noget med en lille øm plet på armen
  • Blev i Danmark
  • Blev i min famileboble
  • Meget udendørs
  • Holdt ved de gode vaner fra 2020 grundet Corona
  • Er næsten færdig med have omlægning
  • Mange dejlige udflugter både med hele familien og kun med børnebørnene.
  • Arbejder nu mandag til fredag fra 7.30 – 11.30
  • Fået ny pc.
  • Har rundet de 30.000 km i min helt nye bil fra sept. 2020.

Intet af ovenstående er der blevet skrevet om, om det sker, det tror jeg næppe. Præcis som jeg skrev tidligere, er de printet i min sjæl.

Jeg vil så gerne være stabil her på siden, det vil jeg også med min personlige dagbog osv. Listen er lang. Når ting ændres, og nye ting skal implementeres, må andet tilsidesættes, det gør jeg “glemmer” det der betyder mere end andet.

Et punkt der er svært for mig i min hverdag, er søvnen. Jeg kan ikke selv bestemme om jeg sover mine godt 8 timer i nat eller ej, får jeg ikke de 8 timer i sammenhæng, rammer hammeren straks, og det kan koste flere dage som zombi, før jeg igen møder en dag med korrekt energi, desværre betyder det, at jeg har været ramt af overspringshandlinger og flere dage skal indhentes, altså en trædemølle. Derfor kan det planlagte godt koste dyrt på energikontoen, eller et afbud. Årsagen til søvnen ikke er god hver nat, kan skyldes smerter, eller bare det at finde ro. Derfor lukker jeg ned kl. 20.00 for alt input udefra, selv tv. Benytter jeg skærm herefter, er det sikkert og vist, søvnen har svært ved at indfinde sig. Bogen er tæt på, telefonen på lydløs med god afstand, og bare helt ro, så er sandsynligheden større, for det kun kan være smerter, der gør søvnen vanskelig, heldigvis er det ikke hver nat.

Langt indlæg her i begyndelse af 2022. Får jeg skabt et rum, hvor dagbogen og et indlæg bliver en rutine, eller fortsætter vilkårligheden, det ved ingen. Nu får vi se.

Godt Nytår til dig der læser med. 🍾🥂💫🎉❤️

8 Comments

  • VenterpaavinBlog 2. januar 2022 at 11:59

    Det er godt, når at man lærer sig selv så godt at kende – så kan man forberede sig og tage hensyn til sig selv, og samtidig udfordre sig selv der, hvor man ønsker forandring.
    Jeg holder mig fx selv ud af debatter på nettet og nyheder på TV – det trætter mig helt usigeligt og gør intet for mit humør 😅.
    Rigtig godt nytår til dig

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 3. januar 2022 at 12:50

      Det er en vigtig læring. Ændringer skal der også tages højde for. 😊

      Jeg forstår godt du zapper forbi, og værner om dit humør 👍 Vi kan godt have holdninger og tanker, uden det behøver at blive blæst ud til hver og en. ❤️

      Reply
  • Betty 15. januar 2022 at 21:46

    Rigtig godt nytår til dig. Jeg kender godt til det ikke at få skrevet på bloggen regelmæssigt. Jeg vil gerne …

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 22. januar 2022 at 08:10

      Tusind tak Betty.
      Du er ikke alene 😉

      Reply
  • CatarinaCatarina 22. januar 2022 at 07:16

    Tak og godt nytår til dig og dine 😊
    Nogle gane er det nok at have minderne i ens eget indre og andre gange føler man at man godt vil dele. Sådan har jeg jo selv haft det i længere perioder de sidste 2-3 år.
    Langsomheden er dejlig og jo ældre jeg bliver jo mere holder jeg af den. Dejligt at du har fundet frem til have der er godt for dig og lever det live der passer dig også når du har gæster og er alene Det kune mange lærer af. 😊
    Tillykke med den nye PC og dine nye arbejdstider.
    Dejligt at du nyder din bil og den giver dig den enorme frihed, som sådan et køretøj nu giver 😀
    Måske du i 2022 bliver lidt mere stabil her på bloggen, men som du også skrev hos mig, så skal man ikke dunke sig i hovedet hvis det ikke bliver sådan. Jeg vil selv prøve og jeg er nået frem til, at måske én ugentlig skriv vil passe og hvis der så kommer flere, er det jo bare fint 😀
    Ja søvn er vigtig og de hersens skærme, er noget skudt før sengetid. Sådan har jeg det også selv og prøver virkelig at lave noget herhjemme op til sengetid, så som tømme opvaskemaskinen, lægge tøj sammem eller noget helt 3. Det hjælper 😊
    Glæder mig til måske flere skriv ra dig 😀
    God weekend Karin

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 22. januar 2022 at 08:20

      Tusind tak kære Catarina.
      Jeg fik et par guldkorn fra min læge, ord jeg kendte, og selv har brugt meget. Sæt ikke baren for højt første gang, og næste højre behøver heller ikke være voldsom, det kan omskrives til det obligatoriske små skridt. Skal noget nyt implementeres er der brug for plads, så er der større sandsynlighed for det bliver en del af hverdagen
      Super ide med dit første tiltag, en dag i ugen, og ja alt derudover er krydderierne.
      God weekend til dig /jer. 😍

      Reply
      • Catarina 22. januar 2022 at 08:38

        Tak skal du have Karin – den står på rengøring, noget som ikke er sket siden før jul 😉

        Reply
        • Abildjyden
          Abildjyden 22. januar 2022 at 12:22

          I har jo også knapt været hjemme. Ved godt der sker noget selvom der ikke er liv i huset. Så skønt med en støvkost, gulvskrubbe mm.

          Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.