2021 er et helt nyt stk. papir, hvor der kun er skrevet historie for ca. 10 timer. Den første dag af 365 dage. Hvad ved du og jeg med sikkerhed, der vil ske. Vi ved det går mod lysere tider, der igen vender den 21/6-2021. Døgnet er på 24 timer, og vi møder de 4 årstider, alt andet kan ændre sig, og det bekræfter året 2020.

Jeg har været tavs i knapt 7 mdr. hvorfor kan jeg ikke begrunde, jeg har savnet det, hvilket jeg har mærket, har dog ikke fundet roen til at få formuleret nogle ord, med det der fyldte, fortælle om det jeg/vi har oplevet, hvad der har rørt sig her hos mig. Mon det er gentagelserne der gav en skriveblokering. Jeg ved det ikke.

I skrivende stund sidder jeg med en dejlig kande te, og kigger på julegaverne fra Otto og Frida. De bringer stor glæde og varme med sig.

Yngstepigen er på job, hun arbejde Nytårsaften, og de der arbejder denne aften, tager også morgentjansen. Hun nåede lige at ringe til mig inden mødetid, sigtbarheden var nærmest ingenting, mon det var røgen fra al det nytårsskyts, hm. Det er da flere timer siden det stoppede. Det er stadig meget tåget, og ja, det var det for øvrigt også i går.

Hvad er mine planer for 2021

Har valgt at tage 1 dag ad gangen. Tænker at januar, februar måske et stykke ind i marts bliver mdr. hvor vi bliver påvirket af lockdown/restriktioner/anbefalinger, både for at passe på os selv, men lige såvel udvise samfundssind. Det er dyrt med denne pandemi, følger vi ikke anbefalingerne må den meget store hammer måske tages i brug. Det skal dog ikke forstås at jeg tænker, alt bliver åbnet i foråret, jeg tror der bliver taget meget små skridt, især med erfaringerne fra 2020

Min sociale boble er yngstepigen, svigersønnen, Otto og Frida. De eneste der ellers har været inde i den i 2020 er, bedstemor til Otto og Frida, bedstemors kæreste, min søn og svigerdatter, samt mine kollegaer, med on/off mht. hjemmearbejde. Reale genåbning/lempelser bliver nok først aktuelt når foråret banker på. Nej jeg er ikke, pessimist, jeg gentager lige, jeg foretrækker at udvise samfundssind.

Alt dette med social boble, mindre kontaktflade etc. har været en gave til mig. Jeg nyder det er muligt at være den introverte person jeg er. Jeg savner at mødes med en veninde, komme i træningscentret, være dagligt på jobbet, det der gør godt for mig, og det jeg holder af, er antal i forsamlinger, afstanden, og sidst men ikke mindst, der er langt færre med forkølelser, hoste etc. Det skyldes den øget fokus på håndhygiejne og rengøring på offentlige steder. Jeg elsker det. Og samtidig ser jeg frem til at hygge med nogle af de piger/kvinder jeg holder af, bare til en te/kaffe. Jeg hygger med små nære selskaber.

Ønsker alle der læser med her et godt og glædeligt nytår 2021

6 Comments

  • Madame 2. januar 2021 at 06:47

    Rigtig god nytår til dig, Karin. Det var dejligt at læse et nyt blogindlæg fra dig. Det er en mærkelig tid, men vi ved, coronaen stopper på et tidspunkt. Det er sjovt, du nævner det med, at langt færre forkølet i denne tid – men det er jo rigtigt.

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 2. januar 2021 at 06:59

      Tak og i lige måde Gitte.
      2020 har været anderledes, meget forskellig fra det vi kender. Så håber vi kan tage alt det gode med os, vi har lært meget.

      Reply
  • Catarina 2. januar 2021 at 12:04

    Godt nytår Karin og dejlig med et skriv fra dig. 😀 Javi kommer ikke sådan lige tilbage til de gamle måder at leve på sådan lige med det samme og det er helt ok med mig. Det er også ok, at vi fremadrettet – på den anden side af pandemien – tager de samme forholdsregler og holder hygiejnen. For den der krammekultur, er ikke helt mig, et håndtryn er bedre, men afspritning selvfølgelig 😀 Det er nogle skønne gaver du har fået af børnebørnene, jeg elsker sådanne hjemmelavede gaver.
    Ligesom dig, tager jeg også én dag af gangen og nyder de enkelte dage. Dermed ikke sagt at jeg godt kan lave luftkasteller og ønske noget for fremtiden, men som udgangspunkt – ÈN DAG AF GAGEN 😀
    Nyd weekenden Karin og igen….dejligt med et skriv fra dig.😊

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 3. januar 2021 at 08:10

      Tak og i lige måde Catarina.
      Så kom jeg igang, super hyggeligt.
      Vi er mange der er med på denne adfærdsændring. Jeg selv synes blikket kan være lige så godt som et slatten håndtryk, husker hvordan jeg øvede med børnene, at øjenkontakt var lige så vigtigt. Kram bliver indenfor den sociale boble vi kan få, når flokimmuniteten er kommet i mål. Pt. krammer jeg kun med mine børnebørn.
      Selvfølgelig kan vi alle lave luftkasteller, du skulle bare vide hvor mange rejser til de varme lande jeg er på i øjeblikket 😊
      Ønsker dig en dejlig søndag 🌈🧶

      Reply
  • conny 5. januar 2021 at 12:16

    Godt nytår til dig. Du fik lige sat ord på mine tanker også, med afstand og samfundssind. Men vi håber på det bedste (gerne hurtigt, men det bliver det vist ikke).

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 5. januar 2021 at 20:52

      Tak og i lige måde til dig Connie.
      Vi må tage små skridt før vi kan gå/løbe. Hver enkelt kan gøre meget med samfundssind, men hele verden skal jo gøre det samme. Derfor vælger jeg at feje for egen dør 🙏🏻🍀🌈

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.